A i Credit Card/American Express 1234 Credit Card/Visa & Mastercard 123

About us - Rhythm - b2b - NO

Om os

Vores historie

I 2017 kan vi fejre 75 års jubilæum i Dansk Cykelindustri! I den årrække er der sket rigtig meget – både i selve industrien, markedet og i vores virksomhed. Det hele begyndte under 2. Verdenskrig i en lille kælder i Odense… I 1959 blev lokalerne for små og man besluttede at flytte ind i det gamle mejeri i Nr. Lyndelse, og der bor vi stadig. Hen ad vejen blev andre danske cykelmærker absorberet og adopteret ind i vores cykelhistorie. Everton er et godt eksempel på dette. Senere solgte familien Kildemoes virksomheden til Cycleurope, og med det skete der endnu mere fremdrift – og vi nyder stadig godt af samarbejdet med vores nordiske kolleger.

På et tidspunkt havde Kildemoes den eneste tilbageværende cykelfabrik i Danmark – og det var sorgens dag, da vi i 2010 måtte sige farvel til dygtige og loyale medarbejdere og kolleger gennem mange år. Når det er sagt, gav det også nye muligheder for at raffinere designet på vores Kildemoes cykler. De sidste år var den danske produktion designmæssigt begrænset pga. af en lakeringsproces af ældre dato og gamle maskiner.

Kildemoes er stadig en stor spiller på det danske cykelmarked, og det vil vi gerne fortsætte med at være. Så hele holdet står sammen om at holde vores produkter vedkommende, flotte og funktionelle så Kildemoes fortsat kan være det mest foretrukne cykelmærke i Danmark.